7. december

Vi har ikke modtaget dagens juleminder endnu… Dette giver dig en gylden mulighed for at sende dit bedste juleminde så hurtigt som muligt, og være med i udvalget af julehistorier, når vi åbner den næste kalenderlåge. Læs hvordan du deltager her.

For at give dig lidt inspiration, deler vi et af vores egne juleminder. Bemærk at denne julehistorie ikke indgår i konkurrencen.  

En juleaften med knas i

Indsendt af Mads Færch

I vores familie har vi en fast tradition omkring juleaften. Som sådan tror jeg ikke, det er nogen vanvittigt speciel tradition. Derfor drejer min historie sig heller ikke om selve traditionen, men i stedet om dengang, hvor traditionen gik galt. For mig.

Juleaften bliver som hovedregel holdt hos min mor og far. Som regel er der også en masse små børn, mine søstres unger, og det er her, traditionen har sit udspring.

Da jeg selv var en lille dreng, var der nemlig én ting, jeg glædede mig mere til, end den obligatoriske mandel (som alle børnene af en eller anden underlig årsag altid fik?), spændingen omkring gaverne, og den hjemmelavede julekonfekt, der rundede aftenen af:

”NU’ DET JUL IGEN, OG NU’ DET JUL IGEN, OG JULEN VARER LIGE TIL PÅSKE!”

I én lang slange slangede vi os rundt i huset, hånd i hånd. Først ind i spisestuen, så ud i køkkenet. Så en tur i kælderen, indtil Far beslutter sig for, at nu skulle vi op igen. Vi endte mine forældres soveværelse.

Det var ens betydende med én ting: Børnene skulle hoppe i sengen.

Hele den pukkelryggede stod nu i mine forældres soveværelse, imens jeg og de andre børn hoppede, helt forpustede og røde i hovedet. Alle klappede, alle sang, alle grinede.

”NEJ, DET’ IKKE SANDT, NEJ, DET’ IKKE SANDT…”

År efter år gjorde vi det, og år efter år var det lige sjovt.

Indtil jeg rundede de 14. Det er nogle år siden i dag, men episoden står stadig tindrende klart: Efter turen i kælderen gjorde jeg klar til at slippe grebet og hoppe i mine forældres seng sammen med de nye små børn i familien. Men sengen anerkendte mig ikke længere som barn:

Den lamelbund, der gennem alle årene havde båret over med mine julelege, bukkede nu under for presset. Et stort knæk midt i et ”…FOR DER IMELLEM KOMMER FASTEN” fik med ét alle til at stoppe med at hoppe.

Jeg vidste med det samme, hvad jeg havde gjort, og ligemeget hvor meget jeg kæmpede imod, kom den voldsomme rødmen snigende. Jeg gik i ét med juledugen.

Mor og Far kiggede begge på mig med det der blik, man kun får, når man ved, at man har kvajet sig. Stort.

Det var den juleaften, jeg fandt ud af, at jeg var ved at blive voksen.

Husk at du også kan deltage ved at indsende din mest vanvittige, overraskende, kiksede og skøre julehistorie til Expedias store julekalender 2014 inden den 13. december. Læs hvordan du deltager her.

Expedia
0
0

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*